At få en kat: 5 trin til FAIL
October 25th, 2009Trin 1: Kollegaen har en tilløbet kat. Katten har ingen chip, intet øremærke. Sedler har været hængt i området og sedler har været puttet i postkasser. Vi meddeler, at vi er interesserede, hvis ingen svarer.
Trin 2: Tag ungerne med i Plantorama for at handle gode kattesager.

Børn i indkøbsvogn

Katteting i indkøbsvogn.
Trin 3: Tag de spændte børn med afsted på katte-afhentnings-tur.

Spændt Emma på kattebesøg.

Spændt Philip på kattebesøg.
Trin 4: Bring katten med hjem og byg legetårn til den.

Kat.

Legetårn til kat.
Trin 5: Få en opringning at den retmæssige ejer (en 11-årig pige) stod på dørtrinnet en time efter vi forlod med katten. Den retmæssige ejer havde endda fået brevet i postkassen fredag, men havde ikke reageret før søndag eftermiddag.
FAIL!
En lille bog
October 23rd, 2009Jeg har en hemmelig lidenskab. Den handler om at læse og lære om universet. Det er en god lille hobby. Tror der vil blive snakket om det så længe der er mennesker til.
Lillemanden her fandt bladet og blev med det samme fascineret af ‘den lille bog’.

Philip læser Illustreret Videnskab.
Akademiker eller dyrepasser? Hvem ved…
Efterår
October 15th, 2009Så er det blevet efterår. Efter en dejlig tur i Aalborg Storcenter, gik Philip og farmand i haven for at rive blade sammen.
Men blade er jo ikke sjove i sig selv… kun hvis man gemmer sig i dem eller pÃ¥ anden vis laver sjov med dem!
Ny leg: Phind Philip! Klik på billedet for en meget stor udgave og se om ikke i kan se ham!
Serveren er gået ned
October 6th, 2009Moderen har haft en interessant dag pÃ¥ arbejde. Strømmen gik i serverrummet, backup strømmen gik… og hvad sker der sÃ¥?
Nemlig. Der sker intet. Absolut intet.
Emma, ‘Jamen mor, var computerne sÃ¥ gÃ¥et i stykker?’
Mor, ‘Nej ikke rigtigt. Det er lidt det samme som hvis i alle sammen var i skole og i ikke kunne fÃ¥ fat i Anne-Marie, sÃ¥ i ikke kunne lave noget…’
Emma, ‘Jamen mor, kunne i sÃ¥ ikke bare have legetime hele dagen?’
Sidste sætning sagt med et træk pÃ¥ skulderen og attituden ‘Hvad er problemet?’.
Højtlæsning ved Frøken Filuca
September 21st, 2009Farmand og Emma har være aktive i weekenden. Emma har nemlig forfattet et eventyr og sammen har vi bygget en bog, som Emma selv kan læse.
Stolt tog hun bogen med i skole, og det endte med, at hun stod og læste højt for hele klassen.
Mon ikke lige mor og far her blev meget stolte, da de hørte om det?! Det tror jeg vist nok, de gjorde.
Download “Eventyret om Emma”.
Chok
September 20th, 2009NÃ¥r man lægger et friskt og fyrig dreng til at sove klokken otte, bliver man en anelse chokeret, nÃ¥r han vÃ¥gner to timer senere og tilnærmelsesvist ikke kan trække vejret. Man ringer 70 150 300 og fÃ¥r at vide at man er nummer 12 i køen… det er ikke tilstrækkeligt… sÃ¥ farmand løber ud i Skodaen og sætter pedal to the metal mod sygehuset.
Den søde sekretær ser knapt sÃ¥ panisk ud som farmand og fÃ¥r langsomt manet til besindighed. “Det er nok bare falsk strubehoste…”. BARE?! Det kan ikke være falsk strubehoste, han kan jo ikke trække vejret, jeg har selv haft det da jeg var lille og jeg hostede da, men kunne da trække vejret!
Men jo, øreinfektion og falsk strubehoste. Men det er jo ikke noget adrenalin på gasform ikke kan afhjælpe.
Derefter en tur på Budolfi Apotek og hente medicin hos jordens sureste apoteker dame. Stadig med en lille abeunge, der klynger sig fast til faderen som var hans liv på spil.
Når man kommer hjem, så synes man jo man har haft så hård en time, at moderen bliver nødt til at sidde med sønnen oprejst resten af natten, så vi holder lidt øje med ham. Det går hun med til, og får sig nu et velfortjent hvil.
Sønnen har det fint nu, men kan frembringe lyde, jeg ikke troede børn kunne sige. En rolle som stand-in i Zoo venter.
Mærkeligt sprog nede på jorden
September 13th, 2009Moderen har været på tur i helvedes forgård, tilbuddenes mekka, butikken med Aalborgs længste afstand til en liter mælk, BILKA.
I brød-afdelingen kommer hun forbi en arabisk far, med to døtre på ca. 9 og 12 år. Han taler højt og længe på et sprog uforståeligt for moderen, mens han peger sporadisk på hylderne med brød.
Gad vide om udvalget er for dårligt. Gad vide om man ikke kan få den slags brød han allerbedst kan lide, og lader sin frustration gå ud over døtrene? Hænger vi her med et ben på hver side af en kulturel kløft?
Pludselig afbryder én af pigerne ham pÃ¥ tyktklingende nordjysk… ‘AltsÃ¥ far… vi kan lide det hele, kan du ikke bare tage en?!’.
Han spurgte vist bare, hvad pigerne bedst kunne lide.
Opgradering til WordPress 2.8.4.
September 6th, 2009Pas på, sagde manden! Der er en virus orm på nettet!
Så måtte jeg jo installere version 2.8.4. Sig til hvis der er rod i siderne.
-Farmand.
Jeg har en rokketand
August 21st, 2009
Rokketand i en kiste, klar til tandfeen
Jeg har en rokketand
Jeg har en rokketand
og du kan tro den rokker
min far vil hive i min tand
men jeg sir nej for pokker
// Det er min egen rokketand
min rokke rokke rokketand//
Jeg har en rokketand
den rokker mens jeg snakker
min mor vil ha´min rokketand
jeg får en ny med takker
// men jeg vil ha min rokketand
min rokke rokke rokketand//
Jeg har en rokketand
den rokker når jeg drikker
min tand den ka li saftevand
og jeg sir skål og hikker
// for jeg ka li min rokketand
min rokke rokke rokketand//

Mund uden rokketand...




